Spring til indhold

Landefakta

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad Amman
Areal 89.287 km2
Indbyggertal 6,34 mio. (2009)

Befolknings-
vækst
pr. år

3,7%
Befolkning Arabere 98 %, armeniere og andre 2 %
Sprog Arabisk (første fremmedsprog engelsk)
Religion 92% sunnimuslimer, 2% shiiter, 6% kristne
Tidsforskel GMT + 2

Økonomi

BNI pr. capita USD 4.119 (2009)
Vækst i BNP pr. capita 2.3 % (2009)
Gældssituation (år) USD 6,14 mia. (2009)
Valuta Jordanske Dinarer (JD)

 

Økonomisk situation
Jordans økonomiske situation er svær og landet er ramt af finanskrisen. Landet er afhængig af bistand fra både Vesten og arabiske lande. Jordan har begrænsede naturressourcer og er derfor afhængig af olieimport, der indtil 2003-krigen købtes til favørpris i Irak, men nu importeres på normale kommercielle vilkår. De fluktuerende priser på olie udgør et stort problem for det jordanske statsbudget. Til gengæld har Jordan efter krigen genvundet en del af vareeksporten til Irak, der i 1997-2003 var domineret af Syrien. Eksporten af jordanske industrivarer har desuden siden 2001 været stærkt begunstiget af en NAFTA-lignende frihandelsaftale med USA med voldsom vækst i eksporten til USA til følge. De primære valutaindtægter omfatter lønoverførsler fra arbejdere i udlandet, industri-, landbrugs- og fosfateksport, udviklingsbistand og turistindtægter. Efter fald pga. af "Intifadaen" og Irak-krigen er sidstnævnte nu på ny i stigning og udgjorde i 2009 16,7 % af BNP.

Danmarks eksport til Jordan androg i 2009 DKK 247, og importen lå på DKK 6,1 mio. Eksporten fra Danmark bestod hovedsagelig af medicinske og farmaceutiske produkter samt jern, stål, maskiner og tilbehør til industrien.

Regering

Statsoverhoved Kong Abdullah II (tiltrådt 07.02.1999)
Regeringsleder Premier- og forsvarsminister: Marouf Bakhit
Udenrigsminister Nasser Judeh
Indenrigsminister Saad Hayel Srour
Minister for planlægning og internationalt samarbejde Jafaar Hassan
Senatsformand Taher Masri
Formand for Repræsentanternes Hus Faisal Fayez

Indenrigspolitisk situation

Jordan er et konstitutionelt monarki, men kongen er fortsat reelt den centrale politiske aktør i alle vigtige uden- og indenrigspolitiske spørgsmål. Det politiske system hviler på forfatningen af 8. januar 1952. Ifølge forfatningen ligger den lovgivende magt hos Parlamentet, bestående af Senatet, hvis 55 medlemmer udpeges af kongen, og Repræsentanternes Hus, hvis 120 medlemmer vælges ved demokratiske valg. Tolv pladser er forbeholdt kvinder, medens de øvrige 108 mandater er åbne for såvel mænd som kvinder. Valg til Repræsentanternes Hus afholdes hvert fjerde år ved hemmelig afstemning, hvor alle jordanske statsborgere over 18 år har stemmeret.

Kong Abdullah II er populær i store dele af befolkningen. Hans store indsats for gældsomlægning, øget udviklingsbistand, frihandelsaftalen med USA og betydelige investeringer i nye hi-tech industrier har siden 1999 resulteret i en gunstig økonomisk udvikling og iværksættelse af en ambitiøs social-økonomisk handlingsplan. På trods af situationen i de besatte palæstinensiske områder, den fortsat usikre situation i Irak samt den fortsatte risiko for terrorangreb mod særligt statslige og vestlige mål i landet, vurderes det ikke, at der er en større trussel mod intern stabilitet. Det seneste større terrorangreb var bombeattentatet mod tre hoteller i Amman i november 2005.

Kongen kan vilkårligt opløse parlamentet og foreslå og godkende love, hvilket senest skete i november 2009, hvor kongen opløste parlamentet ved et kongeligt dekret. Der var høje forventninger til en ny valglov, der blev annonceret i maj 2010, men den skuffede mange. Dog blev antallet af pladser reserveret til kvinder hævet til 12 og antallet af pladser til kandidater fra de palæstinensisk-dominerede byer hævet med 4. Det seneste valg fandt sted i november 2010, hvor kandidater fra grupper, der traditionelt er loyale overfor styret, vandt det store flertal af pladserne i parlamentet. Inden valget garanterede såvel kongen som regeringen, at det ville blive frit og fair. Dette betvivledes dog af mange, herunder landets største parti, Islamic Action Front, der valgte at boykotte valget med den begrundelse, at valgloven forfordeler de samfundsgrupper, der allerede sidder på magten på bekostning af de dårligere stillede dele af befolkningen. Ifølge såvel nationale som internationale observatører forløb selve valghandlingen, trods en række uregelmæssigheder, relativt velordnet og uden de tegn på organiseret svindel, som prægede bedømmelserne af valget i 2007. I kølvandet på folkelige protester i januar og februar indsatte kongen i februar 2011 en ny regering under ledelse af premierminister Marouf Bakhit.

Udenrigspolitisk situation

Jordans udenrigspolitik er stærk præget af, at landet er af beskeden størrelse, indeklemt mellem regionale stormagter og en stor palæstinensisk befolkningsgruppe. Disse forhold nødvendiggør en behændig balancegang i forhold til Israel og palæstinenserne, til USA, til et fortsat ustabilt Irak, til Saudi Arabien og til Syrien. Jordan indgik en fredsaftale med Israel i 1994 og opretholder et strategisk forhold til den jødiske nabostat. Kongen har siden sin tiltræden i 1999 ligeledes formået at skabe gode bilaterale forbindelser til Golfstaterne, som reagerede stærkt negativt, da kong Hussein i 1990-91 afviste at deltage i koalitionen mod Irak. Endvidere er forholdet til Syrien blevet bedret efter præsident Bashar Al-Assads magtovertagelse i 2000. Forholdet til USA og EU led kortvarig skade i 1990-91, men er på ny stærkt, bl.a. understreget af betydelig økonomisk støtte fra USA og EU såvel som den gunstige frihandelsaftale med USA af 2001 samt associeringsaftalen med EU af 1997 og aftalen om privilegeret partnerskab med EU fra oktober 2010. Jordan var officielt kritisk overfor 2003-krigen, men gav diskret logistisk støtte til USA. I forhold til den igangværende fredsproces spiller Jordan en meget aktiv rolle gennem hyppige møder med alle konfliktens parter såvel som med internationale interessenter. Man fokuserer særligt på mulighederne i og fastholdelsen af Arab Peace Initiatives vision om en komplet regional fredsaftale i forlængelse af en israelsk-palæstinensisk to-statsløsning.

Udviklingssamarbejde med Danmark

Under det Dansk-Jordanske Partnerskab for Dialog og Reform gennemføres en række samarbejdsprojekter. Hovedfokus er kvinders rettigheder, decentralisering og menneskerettigheder. Desuden gennemføres der under regionale partnerskabsprogrammer aktiviteter indenfor medier og fremme af unges aktive deltagelse. Samarbejdet omfatter både civilsamfund, offentlige institutioner, medier og universiteter.
 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind