Spring til indhold

Global varehandel steg 0,6 pct. i december 2020 og er nu større end før COVID-19

25.02.2021  13:05
I december 2020 steg den globale varehandel i faste priser med 0,6 pct. i forhold til november 2020, viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor.

Hermed var globale varehandel 2,3 pct. højere end i december 2019, dvs. før COVID-19. Også fjerde kvartal 2020 som helhed oversteg fjerde kvartal 2019, dog kun med 0,2 pct. Årsstigningstakten, dvs. udviklingen de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud steg til -5,3 pct. 

Fremgangen i fjerde kvartal 2020 på i alt 4 pct. var særlig stor for Japan, men også USA og Eu-rozonen havde relativ høj vækst. Niveaumæssigt var Eurozonens udenrigshandel med varer i fjerde kvartal 2020 dog stadig 2,1 pct. lavere end året før, Japans 0,8 pct. lavere, mens USA’s var 0,3 højere. Kinas udenrigshandel med varer var 7,7 pct. højere, især trukket af Kinas vareek-sport, som i fjerde kvartal 2020 var 12,2 pct. højere end samme kvartal året før.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg på tlf. 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk.